Velkommen til Iskov Teknik og søfartsbyen Svendborg

Iskov Teknik tilbyder skibsel og marineteknik til erhvervsfartøjer, bevaringsværdige sejlskibe, samt motor- og sejlbåde. Iskov Teknik hjælper med rådgivning, eftersyn, installation og fejlfinding på tekniske installationer om bord. Iskov Teknik råder over bred teknisk erfaring og har et solidt netværk af samarbejdspartnere ved løsning af komplekse udfordringer.

Skibsel og marineteknik i søfartsbyen Svendborg
til lystbåde, sejlskibe og erhvervsskibe.

Rådgivning, eftersyn, installation og fejlfinding.

Sikker forbindelse
om bord

Sikkerhed til søs handler om mere end navigation og redningsveste, for gør-det-selv-el og løse ledninger kan forvandle hyggeturen til en kaotisk og farlig situation!

Tekniske installationer er udsatte og slides hurtigere, så komponenternes levetid er kortere end i land.

Kontakt Iskov Teknik og få en grundig gennemgang af dit skib, så du kan slappe af og nyde den friske havluft, næste gang du skal til søs.

Batterier, ladere
og invertere

Iskov Teknik forhandler og servicerer ladere og invertere fra Victron Energy. Iskov Teknik kan programmere Victron invertere, så de passer perfekt til skib og batteri. Det sikrer det optimale udbytte af de ekstremt pålidelige produkter fra Victron Energy.

Iskov Teknik har specialiseret sig i marinebatterier og er forhandler af kvalitetsbatterier fra bl.a. Bosch, Exide, Vision og Victron Energy.

Iskov Teknik udfører test på startbatterier og tilbyder reelle belastningstest på forbrugs-batterier inkl. udstedelse af certifikat, så batteriets tilstand kendes inden næste kapsejlads eller radiosyn.

Fejlfinding og reparation

Iskov Teknik har erfaring med fejlfinding på forskellige tekniske installationer.

Iskov Teknik har den nødvendige tålmodighed og analytiske tilgang der skal til, når fejlen ”gemmer” sig.

Ældre skibe, der ofte er ombygget ad flere gange, kan godt byde på udfordringer, især når tegninger og diagrammer for længst er ”arkiveret på den blå hylde”.

Kontakt Iskov Teknik når den ”ældre dame” trænger til slankekur. De fleste bliver overraskede, når de ser hvor mange overflødige komponenter og kabler der kan gemme sig under styrepult og i maskinrum.

Om iskov teknik

Jeg hedder Torben Iskov Nielsen og jeg er ejer af Iskov Teknik. Jeg er uddannet hos A.P. Møller og har en baggrund som skibsmaskinmester og el-installatør, så jeg har bred teknisk indsigt og praktisk erfaring med mig om bord.

Jeg har sejlet langfart ved både Ækvator og Polarcirklen, så kvalitet og sikkerhed ligger dybt i mit DNA. Jeg har de sidste mange år haft min daglige gang på Svendborg Havn og samarbejdet med J. Ring-Andersens Skibsværft omkring reparation, vedligehold og eftersyn af bevaringsværdige sejlskibe og mindre erhvervsfartøjer.

Har du spørgsmål?
Jeg er her for at hjælpe!